tirsdag den 28. oktober 2014

Wagamama

De af mine læsere, der ind i mellem kommer i Tivoli, kender måske restauranten Wagamama. Det er en international kæde, der nu også har åbnet en restaurant på Frederiksberg. Der har jeg spist min aftensmad i dag.

Som en del af konceptet, kan man få al den grønne the, man ønsker, sammen med maden. Jeg har tidligere prøvet Wagamama i London, og der var den grønne the lidt besk, fordi den havde brygget for længe, så derfor havde jeg ikke de store forventninger, da jeg bad om the tidligere i dag.

Da theen ankom, lignede den da også en, der havde brygget lidt rigeligt længe. Men den duftede sødligt af blomster, så allerede der, afveg den fra theen i London. Smagen havde også en let blomster aroma, så jeg tror ikke, det var en ren grøn the. Men den var faktisk rigtig lækker og dejlig forfriskende.

Så hvis I en dag skal spise på Wagamama, vil jeg anbefale jer at bede om en kop the eller to :-)

søndag den 26. oktober 2014

Prøv noget nyt!

Dagens titel er en opfordring til jer. Inspirationen fik jeg fra en læser, som jeg fornylig sendte en større portion smagsprøver til, fordi hun havde hjulpet mig med et kommende nyt layout (som nok skal komme, når jeg en dag får tid :-) I promise!)
Hun skrev tilbage til mig i går, og hendes svar gik lige i mit the-hjerte. Hun var nemlig, inden hun fik min pakke, overbevist om, at hun aldrig ville blive den store tilhænger af rene theer. Især oolong the og den kraftige Kenya PF (beskrevet i punkt 7 i linket) var hun skeptisk over.
Og hvad blev resultatet af de tilsendte smagsprøver?
Sørme om hun ikke er blevet så glad for Kenya PF’en, at hun har købt mere af den, og nu drikker den om morgenen med en lille sjat fløde i (Perchs anbefaler en fed mælk eller fløde i denne the).

Det er sådan nogle historier, der varmer mit the-hjerte, for det er jo netop samme oplevelse, jeg selv har haft igennem hele mit the-eventyr. Man får udvidet sin horisont igen og igen. Og det er netop derfor, jeg følte mig inspireret til at lave denne blog. Jeg vil gerne inspirere mine læsere til at prøve nogle nye theer.

Så opfordringen er ”Prøv noget nyt!”. Også selv om det ikke lige er den the, du umiddelbart forventer, vil passe dine smagsløg. Måske får du en positiv overraskelse.
Her tænker jeg især på rene theer, for de fleste drikker nok aroma theer i det daglige. Giv dem en chance og få udvidet din horisont. Og husk også at give theen mere end én chance, hvis du ikke lige faldt for den første gang du smagte den. Det kunne jo være, den faldt i bedre jord anden gang :-) Se selv mit indlæg om Rooibos Hyldeblomst.

torsdag den 23. oktober 2014

En helt almindelig Earl Grey

Som I måske har bemærket, er jeg generelt glad for Earl Grey theer. Er jeg ude på cafeer eller på arbejde, hvor der kun serveres "døde mus", som de ville have sagt hos Perchs (alm. brevtheer i papirpose), så vælger jeg ofte en Earl Grey. Det ved man ligesom, hvad er :-) Dog skal den drikkes med mælk. Ellers fungerer det ikke for mig. Mælken skjuler lidt, at theen faktisk ikke er af super høj kvalitet.
Men når det nu endelig skal være, så er der faktisk en Earl Grey, der efter min mening er lidt bedre end de andre. Det er Russian Earl Grey fra Lipton. 

tirsdag den 14. oktober 2014

Premium Lapsang Bohea

Jeg kan se, at jeg er ved at være rimelig meget bagud med at skrive om alle de rene theer jeg drak sidste år gennem hele december, hvor jeg havde fået en lækker the julekalender fra Simply Tea. Så jeg må vist hellere se at komme i gang med at få postet de sidste theer :-)

D. 5. december drak jeg Premium Lapsang Bohea. Det er en meget speciel sort the. Simply Tea skriver bl.a. følgende: Denne særlige sorte te er faktisk den allerførste sorte te som blev skabt ved et tilfælde under Qing dynastiet.

Både theens duft og smag er let røget, men på en måde, der ikke gør theen for kraftig/bedsk. I stedet synes jeg, den er blød og rund i smagen. Samtidig synes jeg, at theen smager af rigtig meget, men uden at være kraftig, hvilket jeg synes er positivt.

Farven er en virkelig flot gylden brun/rav-farve.

søndag den 12. oktober 2014

The på Baresso

Lige nu sidder jeg på Baresso, hvor jeg har bestilt en kop sort kvæde the med lidt sødmælk.
Det er en dejlig sød kvæde, de serverer. Den er en anelse for mild. Der kunne godt være kommet lidt mere the i the sien. Men smagen er virkelig god.
Håber I har haft en god weekend :-)

onsdag den 8. oktober 2014

Sjælden the

I dag skal det handle om en sjælden type the, nemlig gul the.

Gul the produceres kun i Kina, og der er kun meget få the-mestre, der behersker at producere theen, hvilket foregår gennem en langvarig og kompleks proces. Dette kan I læse meget mere om på TeKompagniets hjemmeside, hvor min gule the er fra.

Theen hedder Mo Gan Huang Ya og er fra 2013.

Farven på den bryggede the er en utrolig fin lys gul. Den ligner næsten en hvid the.

Smagen er overraskende fyldig, trods den lyse farve. Dette må dog ikke forveksle med, at theen er kraftigt, for det er den bestemt ikke. Den minder mere om en fyldig oolong the frem for en mild og let hvid the.

Theen dufter af græs og smager i det hele taget bare af the!

Jeg synes bestemt, at dette er en skøn the, og jeg er virkelig glad for at have smagt den. Jeg er også rigtig glad for, at jeg fik hele 10g med i pakken, så jeg har til nogle flere kopper, men jeg tror ikke, det bliver en the, jeg kommer til at have fast i mit sortiment, da prisen ligger i den høje ende.

lørdag den 4. oktober 2014

En chance til

Hvis man går ind og læser under "Om mig" kan man se, jeg har skrevet, at jeg sjældent skriver om the, jeg ikke kan lide, fordi jeg blot undlader at nævne disse theer. Det er simpelthen fordi, jeg stort set altid kan lide de theer, jeg smager. Men samtidig fortæller jeg under bloggens "Formål", at jeg engang har smidt en Hindbær Oolong ud, fordi den bare ikke var mig.

Disse to sætninger passer jo ikke så godt sammen, men det er simpelthen fordi, at jeg ikke altid har været vild med al den the, jeg smagte. I starten drak jeg f.eks. kun pickwick jordbær the med mælk og sukker ;-)

Mine smagsløg har ændret sig gennem tiden og i dag er det virkelig sjældent, at jeg smager en the, som jeg ikke kan drikke færdig. De sidste to theer, jeg husker, jeg ikke kunne lide, er Hindbær Oolong fra A.C. Perchs og Rooibos Hyldeblomst fra Tante T. Og begge disser theer smagte jeg vel at mærke for flere år siden!

Men nu synes jeg, at det er på tide, at disse to theer får en chance til, og jeg er spændt på, hvad mine smagsløg siger til det :-)

Hindbær Oolong smed jeg ud dengang, jeg ikke kunne lide den, så den har jeg pt ikke på lager, men jeg vil prøve at få fat i en smagsprøve. Rooibos Hyldeblomst derimod blev pakket ind i en lufttæt pose og gemt langt væk. Så den fandt jeg i dag frem fra gemmerne, så jeg kunne teste den igen.

Det er jo dejligt solskinsvejr i dag, så smagstesten af theen kom til at forgå uden for. Jeg bryggede nemlig theen i en to-go kop, så jeg kunne tage den med mig på en lang gå tur. Det kan virkelig anbefales at gøre!

At theen nu efterhånden er blevet et par år gammel, skal man selvfølgelig lige have in mente, når man vurderer den, for jeg kan ikke udelukke, om den har tabt lidt aroma. Men den har været opbevaret korrekt i al den tid, og da jeg ikke har drukket af den, har den heller ikke fået luft i tide og utide.

Når jeg smager theen i dag, synes jeg faktisk, det er en dejlig rooibos the. Aromaen er som sagt ikke voldsom -om den var det sidst jeg smagte den, husker jeg ikke- men den giver theen en sommerlig undertone, som egentlig passer ret godt til den ellers lidt tungere rooibos smag.

I dag er jeg glad for, at jeg gemte theen og den skal helt sikkert ikke smides ud nu, ej heller gemmes væk igen :-) Desuden får jeg helt lyst til at investere i en ny Hindbær Oolong, for i dag kan jeg jo rigtig godt lide oolong theer -dengang var det første gang jeg smagte en. Så måske jeg også vil synes, det er en fantastisk the, hvis jeg smager den nu? :-)