lørdag den 30. juni 2012

TdT - Dag 4

Happy Valley Darjilong Økologisk fra Tante T er også en af de smagsprøver, jeg fik med ved sidste bestilling. Det er en kombination af sort Darjeeling og Oolong te. Den minder meget om Formosa Oolong, men man kan godt smage, at der er blandet sort te i. Jeg smagte denne te efter, jeg havde smagt Formosa Oolong, men jeg fortryder efterfølgende, at jeg ikke drak dem i omvendt rækkefølge. Jeg tror nemlig, at hvis man som jeg ikke helt kan vænne sig til smagen af Oolong, vil Darjilong være en god ”overgangs-te”. Nu skrev jeg i onsdags, at jeg overvejede at købe Oolong. Det gør jeg ikke længere. Jeg vil i stedet købe denne te, og så måske prøve en ren Oolong, når jeg har vænnet mig mere til smagen :-)

Husk nu at deltage i min afstemning! Se højre side af bloggen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar